Hvad må baby ikke spise?
Den gode nyhed først: Listen over det forbudte er kort. Men de få punkter på den er vigtige. Det handler om to forskellige farer: fødevarer, der kan gøre barnet sygt, og former, som barnet kan få i den gale hals.
Kort sagt: I det første år ingen honning på grund af risikoen for botulisme, ingen råmælk og rå animalske produkter som råt æg, råt kød eller rå fisk, og intet salt i barnets mad. Søde sager, saft og juice så lidt og så sent som muligt. I Danmark desuden: risdrik og riskiks slet ikke og tun på dåse først fra 3 år. På grund af kvælningsfaren også: hele nødder, hele vindruer og hårde, rå stykker af grøntsager og frugt. Skær altid vindruer i kvarte på langs. Og bliv altid hos barnet, mens det spiser, siddende og oprejst.
Den røde liste: kan gøre barnet sygt
| Fødevare | Hvorfor ikke | Hvornår er det i orden |
|---|---|---|
| Honning, også i bagværk og te | Kan indeholde sporer af botulisme, som er livsfarlige i spædbarnets tarm (BfR). Kogning ødelægger ikke sporerne sikkert. | Fra 1 år (Mad til små) |
| Råmælk og råmælksost | Risiko for listeria og E. coli. | Pasteuriseret komælk: under 9 måneder kun i retter til hele familien, fra 9 måneder højst 1 dl om dagen i maden. Som drik først fra 1 år, og så letmælk (Mad til små) |
| Råt eller blødkogt æg | Risiko for salmonella. | Hårdkogt eller bagt allerede fra starten, gerne et par gange om ugen. Mere under allergener |
| Råt kød og rå pølser som tatar eller spegepølse og rå fisk som i sushi | Listeria, salmonella, toxoplasmose. | Gennemkogt eller gennemstegt fra 6 måneder. Kød og fisk er de bedste kilder til jern |
| Salt | Belaster de umodne nyrer. | Tilsæt ikke salt til barnets mad, og undgå salte retter og salte kød- og fiskeprodukter (Mad til små) |
| Sukker og søde sager som sodavand, kakaomælk, saftevand, slik, is og kage. Også saft og juice | Præger smagen, skader tænderne og fortrænger næringsstoffer. | Søde sager anbefales ikke til små børn. Med saft og juice venter I så længe som muligt, fortyndet kun ved særlige lejligheder, også fra 1 til 3 år, og aldrig i sutteflasken (Mad til små) |
| Risdrik, riskiks og ris hver dag | Ris indeholder arsen. | Risdrik og riskiks anbefales ikke til børn. Ris og risgrød gerne, men ikke hver dag (Mad til små) |
| Tun | Store rovfisk indeholder kviksølv. | Tun på dåse tidligst fra 3 år, tunbøffer først fra 14 år (Mad til små) |
| Spinat, rødbede, fennikel og selleri | Indeholder nitrat. | Først når barnet er over 6 måneder, og derefter kun i mindre mængder, til barnet er 1 år (Mad til små) |
| Vilde svampe | Kan indeholde tungmetaller og andre skadelige stoffer. | I småbørnsalderen og med måde |
Kvælningsfare: formen er problemet
Her er maden ikke giftig. Den har bare den perfekte størrelse til at sætte sig fast i luftrøret. Reglen fra børnelægerne, blandt andre AAP: Gør alt, der er rundt, hårdt og glat, ufarligt. »Mad til små« advarer på samme måde mod popcorn og peanuts: De kan nemt havne i lungerne, hvis de kommer i den gale hals.
| Risikabelt | Sådan bliver det sikkert |
|---|---|
| Hele vindruer, cherrytomater, store blåbær | Skær dem i kvarte på langs, ikke kun over på midten |
| Hele nødder og jordnødder | Kun malede eller som tyndt nøddesmør, rørt helt jævnt ud i grøden eller mosen |
| Rå gulerod, råt æble, rå kålrabi | Kog dem møre, eller riv dem fint. Rå gulerodsstykker at gnave på først omkring 3 år (Mad til små) |
| Pølser i skiver | Klassikeren på skadestuen: altid i kvarte på langs og helst sjældent. Pølser er også salte |
| Popcorn, bolsjer, tyggegummi, hele kirsebær med sten | Slet ikke til babyer og småbørn |
| Sejt syltetøj, en skefuld nøddesmør »rent« | Fortynd altid smørret, eller rør det ud i maden. Klistrede klumper kan blokere luftvejene |
Grundreglerne ved bordet
Bliv altid hos barnet. Barnet spiser siddende og oprejst, aldrig liggende, aldrig i en bil, der kører, og aldrig mens det kravler rundt. Ingen distraktion fra uro omkring jer, og put ikke mad i munden på barnet i forbifarten. Det lyder strengt, men det er det halve arbejde: De fleste uheld med mad i den gale hals sker netop i forbifarten.
Advarsler på det rigtige tidspunkt
Ingen har en tabel i hovedet, mens de giver mad. Derfor har HeyFini lagt tabellen direkte ind i madkataloget: Vælger I fx vindruer, honning eller rå gulerod, advarer appen, før I skriver måltidet ind, med det konkrete råd og kilden. Over 230 fødevarer, hver med tilberedning efter alder: ved 6, fra 9 og fra 12 måneder. I Danmark følger kataloget de danske råd om tun, riskiks, risdrik og komælk.
Lige så vigtigt som forbuddet er spørgsmålet om, hvordan en tilladt madvare kommer på tallerkenen. Derfor viser appen for hver af de 234 fødevarer den tilberedning, der passer til alderen. Peberfrugt betyder ved 6 måneder dampet mør og uden skind i fingerlange strimler, fra 9 måneder i ærtestore stykker og fra 12 måneder rå i tynde strimler. Mere i overblikket over overgangskost.
Kilder: Overgangskost i Danmark: Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, »Mad til små – fra mælk til familiens mad«, 5. udgave 2020; Sundhedsstyrelsen, anbefalinger om forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn, 2022; Sundhedsstyrelsen, vejledning om vitamin- og jerntilskud til børn, 2024; start og tegn på, at barnet er klar: ESPGHAN, Fewtrell et al. 2017; American Academy of Pediatrics (AAP); kvælningsfare og råmælk: det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR); allergener: LEAP-studiet, Du Toit et al., NEJM 2015; EAACI; den tyske S3-retningslinje om allergiforebyggelse (AWMF); jern: Sundhedsstyrelsen, ESPGHAN og det tyske netværk Gesund ins Leben.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor må baby ikke få honning?
Sporer af botulisme kan spire i spædbarnets tarm, og det er livsfarligt (BfR). Derfor fraråder »Mad til små« honning til børn under 1 år. Det gælder hele det første år, også honning, der er kogt med i maden.
Er vindruer virkelig så farlige?
Ja. De er runde, glatte og præcis lige så store som luftrøret. Skåret i kvarte på langs er de ufarlige.
Hvornår må barnet spise hele nødder?
Hele nødder er forbudt i lang tid på grund af kvælningsfaren. Malede eller som fortyndet nøddesmør er de fine fra starten af overgangskosten.
Barnet kokker ved fingermaden. Skal vi stoppe?
Når barnet kokker højlydt og hoster, er det en normal beskyttelsesrefleks, mens det lærer at tygge. Bevar roen, og bliv ved. Det farlige er den lydløse kvælning, se advarslen ovenfor.
Hvordan kender vi forskel på brækrefleks og kvælning?
Brækrefleksen er højlydt: Barnet hoster, kokker og bliver rødt i ansigtet. Beskyttelsesrefleksen virker, så grib ikke ind, og bevar roen. Kvælning er lydløs: ingen hoste, ingen lyd, barnet bliver blegt eller blåligt. Så skal I handle med det samme: barnet på maven hen over underarmen, hovedet lavest, slag i ryggen mellem skulderbladene, og ring 112.
Hvor meget salt og sukker må der være i babymad?
Barnets mad skal ikke tilsættes salt, skriver »Mad til små«, og salte retter og salte kød- og fiskeprodukter skal I undgå. Søde sager som sodavand, saftevand, slik, is og kage anbefales ikke til små børn. Spædbørns nyrer kan endnu ikke klare store mængder salt, og sukker præger smagen og skader de tænder, der er på vej. Krydderurter og milde krydderier som mild karry eller kanel er derimod fine.
Må baby smage råmælk eller råt æg?
Nej. Råmælk og råmælksost, råt eller blødkogt æg, råt kød som tatar eller spegepølse og rå fisk kan indeholde bakterier som listeria eller salmonella, og de er farlige for spædbørn. Gennemkogt eller gennemstegt er æg, kød og fisk derimod god overgangskost. Pasteuriseret komælk bruger I efter de danske råd: under 9 måneder kun i retter til hele familien.
Hvorfor ikke riskiks og risdrik?
Ris indeholder arsen. Derfor anbefaler »Mad til små«, at børn ikke får ris eller risgrød hver dag, og risdrik og riskiks anbefales slet ikke til børn. Majskiks eller et stykke brød er et bedre valg.
Hvornår må barnet få tun?
Tun på dåse tidligst fra 3 år og tunbøffer først fra 14 år, skriver »Mad til små«. Det skyldes kviksølv. Laks, torsk eller sej er et bedre valg.
Flere guider om overgangskost
Generel information, ikke lægefaglig rådgivning. Har I spørgsmål om jeres barn, så kontakt sundhedsplejersken eller jeres egen læge. Uden for lægens åbningstid ringer I til lægevagten i jeres region. Ring 112 i en nødsituation.