Madplan til baby: de første 100 dage
På nettet florerer madplaner, der foreskriver præcis 40 g pastinak på dag 17. Helt ærligt: Sådan spiser ingen rigtig baby. Det, der virker, er en plan i faser med klare etaper og milepæle, som I når i jeres eget tempo. Sådan er denne plan bygget op.
Kort sagt: Fase 1: Grød, grøntsagsmos og frugtmos i små mængder bliver en vane. Fra 6 måneder kommer kød eller fisk hver dag med, for det giver jern. Fase 2: flere måltider og mere variation, og samtidig kommer allergenerne med. Fase 3, fra 8 til 10 måneder: små stykker og fingermad, ESPGHAN's vindue for at lære at tygge, og fra omkring 9 måneder familiens mad. Mælken er med hele tiden, og barnet bestemmer tempoet.
Fase 1: den første grød og mos, cirka uge 1 til 4
Start med et par skefulde om dagen. I Danmark er der tradition for at starte med grød. Den allerførste grød er af majs, hirse eller boghvede, og senere kommer flager med. Selvlavet grød beriger I med lidt fedt og modermælk eller modermælkserstatning. Ved siden af kommer grøntsagsmos, fx af gulerod, pastinak, græskar eller squash, og frugtmos. Spinat, rødbede, fennikel og selleri venter, til barnet er over 6 måneder. I starten er maden tynd og cremet. Fra 6 måneder skal der kød eller fisk på bordet hver dag, fint moset i grøntsagsmosen. Det giver det jern, som barnets eget lager ikke længere dækker fra omkring 6 måneder. Frugt og grøntsager med C-vitamin hjælper kroppen med at optage jernet. Fra omkring 5 måneder kan I give vand af kop. Målet for fasen: Skemaden bliver en vane, og mælken er stadig hovedmaden.
Fase 2: flere måltider og mere variation, cirka uge 5 til 10
Nu bliver der flere måltider med skemad om dagen, og konsistensen bliver grovere: moset med en gaffel i stedet for helt fint. Samtidig kører det vigtigste i denne fase: variation og allergener. Hårdkogt æg et par gange om ugen, tyndt jordnøddesmør, fisk og forskellige slags grød, skiftevis med og uden gluten. Giv dem tidligt, og gentag dem jævnligt. Her kan I læse hvorfor. Fisken skifter I mellem fede og magre sorter, dampet eller kogt.
Fase 3: små stykker og familiebordet fra 8 til 10 måneder
Nu åbner »vinduet for små stykker«: ESPGHAN anbefaler at indføre mad med stykker senest mellem 8. og 10. måned, for tygning skal læres. Går vinduet længe forbi, bliver barnet senere ofte mere kræsent. »Mad til små« beskriver samme vej: Fra 6 til 8 måneder kan barnet begynde at spise selv ved at gribe om maden, fra omkring 8 måneder kommer blødt brød i små stykker og fra 9 til 12 måneder fingermad. Fra omkring 9 måneder spiser barnet familiens mad uden salt. I praksis: Mos kun groft, giv bløde stykker som kogte grøntsager, blød frugt eller brødskorpe, og lad barnet spise med af det, der er sikkert ved familiebordet. Fra 9 måneder må fisken også gerne være stegt, og I kan bruge op til 1 dl komælk om dagen i maden. Sikkerhedsreglerne gælder stadig: siddende og oprejst, en voksen ved siden af og intet rundt eller hårdt i hele stykker.
Sådan kan I se fremskridtene
| Milepæl | Typisk i fase |
|---|---|
| Første skefuld klaret, første grød eller mos taget imod | 1 |
| Skemad hver dag er blevet en vane | 1 |
| Kød eller fisk er med hver dag | 1–2 |
| Over 10 forskellige fødevarer smagt | 1–2 |
| Æg, jordnødder og andre allergener introduceret og gentaget | 2 |
| Flere måltider med skemad om dagen | 2 |
| Første små stykker klaret, spiser med ved familiebordet | 3 |
Planen, der krydser sig selv af
I HeyFini hedder planen Madrejsen: de første 100 dage i tre faser med 14 milepæle. Det særlige er, at HeyFini krydser milepælene af ud fra jeres rigtige måltider. I skriver bare ind, hvad barnet fik. Rejsen viser, hvor I er, hvad der kommer næste gang, og hvorfor. Faserne i appen følger den tyske model med tre måltider med mos og grød. Milepælene passer også til den danske vej: tre slags grøntsager smagt, kød eller fisk med, æg og jordnødder introduceret, flere måltider om dagen og de første måltider med små stykker. Ingen PDF og ingen daglig diktat, men en plan, der følger jeres baby.
Kilder: Overgangskost i Danmark: Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, »Mad til små – fra mælk til familiens mad«, 5. udgave 2020; Sundhedsstyrelsen, anbefalinger om forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn, 2022; Sundhedsstyrelsen, vejledning om vitamin- og jerntilskud til børn, 2024; start og tegn på, at barnet er klar: ESPGHAN, Fewtrell et al. 2017; American Academy of Pediatrics (AAP); kvælningsfare og råmælk: det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR); allergener: LEAP-studiet, Du Toit et al., NEJM 2015; EAACI; den tyske S3-retningslinje om allergiforebyggelse (AWMF); jern: Sundhedsstyrelsen, ESPGHAN og det tyske netværk Gesund ins Leben.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal baby starte med?
I Danmark er der tradition for at starte med grød, den allerførste af majs, hirse eller boghvede. Grøntsagsmos og frugtmos kommer med fra starten, fx af gulerod, pastinak, græskar eller squash. De er milde og lette at mose. Spinat, rødbede, fennikel og selleri venter, til barnet er over 6 måneder.
Hvor meget skal barnet spise?
Så meget, det har lyst til. I starten er et par skefulde helt normalt. Barnets tegn på sult og mæthed slår ethvert antal gram.
Hvornår må baby drikke vand?
Fra omkring 5 måneder kan I give vand af kop, skriver »Mad til små«. Koldt vand fra hanen er fint, og fra 4 måneder behøver I ikke koge det først.
Passer BLW med denne plan?
Ja. Faserne gælder på samme måde. I stedet for grød og mos arbejder I fra starten med bløde, sikre stykker, som barnet selv kan gribe, og holder særligt øje med kilderne til jern. »Mad til små« nævner ikke BLW, men beskriver, at barnet fra 6 til 8 måneder kan begynde at spise selv ved at gribe om maden.
I hvilken rækkefølge kommer maden?
»Mad til små« starter med grød, grøntsagsmos og frugtmos. Fra 6 måneder kommer kød, fisk og æg med, og kød eller fisk skal på bordet hver dag. Fra omkring 8 måneder blødt brød i små stykker, fra 9 måneder fingermad og familiens mad uden salt. Komælk i koppen venter til 1 år, og så er det letmælk, i alt 3,5 til 5 dl om dagen. Amningen kan fortsætte hele vejen.
Hvor hurtigt skal barnet spise hele portioner?
Slet ikke hurtigt. I starten tæller skefulde, ikke glas. Et par skefulde grød eller mos er en god start, og mælken er stadig hovedmaden. Portionerne vokser af sig selv over nogle uger. Barnet bestemmer tempoet, og I bestemmer, hvad der kommer på bordet.
Hvornår skal barnet spise små stykker?
Det europæiske fagselskab ESPGHAN anbefaler at indføre mad med stykker senest mellem 8. og 10. måned. Det vindue for at lære at tygge bør I ikke lade gå forbi. I praksis: mos maden grovere, giv bløde stykker som fingermad, og lad barnet spise med ved familiebordet. »Mad til små« nævner blødt brød i små stykker fra omkring 8 måneder.
Har vi brug for en plan med faste dage?
Nej. En stiv plan dag for dag går uden om barnet, for babyer udvikler sig forskelligt. Det giver mening med en plan i faser med milepæle, som I når i jeres eget tempo: grød og mos som vane, kød eller fisk hver dag, små stykker prøvet, allergener introduceret.
Hvor lang tid tager overgangen til mad?
Groft sagt 3 til 4 måneder fra den første skefuld til overgangen mod familiens mad med små stykker. Efter omkring 100 dage er de fleste babyer midt i den overgang. Sundhedsstyrelsen regner med familiens mad fra omkring 9 måneder, og efter 1 år spiser barnet mere og mere med ved familiebordet.
Flere guider om overgangskost
Generel information, ikke lægefaglig rådgivning. Har I spørgsmål om jeres barn, så kontakt sundhedsplejersken eller jeres egen læge.