Overgangskost og søvn: Sover barnet bedre med grød?

Det siger forskningen

Det største studie om emnet er det engelske EAT-studie med over 1.300 babyer (Perkin, JAMA Pediatrics 2018). Den ene halvdel fik mad fra tre måneder, den anden halvdel blev fuldammet til seks måneder. Ved seks måneder sov gruppen med mad i gennemsnit cirka 16 minutter længere pr. nat og vågnede lidt sjældnere. Forskellen var målbar, men lille, og ved et år var den næsten væk.

Det, studiet ikke viser: at grød om aftenen får en baby til at sove igennem. Bedstemors visdom om grøden, der mætter og gør søvnig, holder ikke til nogen måling.

Derfor begynder overgangskosten alligevel ikke tidligere

Sundhedsstyrelsen anbefaler at begynde med overgangskost, når barnet er over 4 måneder, og senest når det er omkring 6 måneder. Vokser barnet, som det skal, og går amningen godt, er det bedst at vente til tæt på 6 måneder. Barnet skal også vise tegn på, at det er klar: Det sidder sikkert med støtte, holder selv hovedet, er interesseret i mad, og refleksen, der skubber maden ud med tungen, aftager. Tarmen og nyrerne har brug for den tid. Et kvarters søvn er ingen grund til at fremskynde det.

Og omvendt: Sover jeres baby dårligere ved fire måneder, skyldes det næsten aldrig sult. Som regel er det ændringen i søvnen omkring fjerde måned.

Det kan tidspunktet for måltiderne gøre for natten

Det sidste måltid ikke for sent. En stor portion grød lige før sengetid kan trykke i maven. Hellere en til halvanden time før søvnen og derefter den vante mælk.

Mælken er stadig det vigtigste. I det første år er mælk den vigtigste fødevare. Erstatter I aftenmælken med grød, sparer I ikke et nattemåltid, men ofte bare kalorier.

Nye fødevarer om morgenen. Kommer der en reaktion, ser I den om dagen og ikke kl. 2 om natten. Det gælder især allergener.

Hold øje med jernet. Fra sjette måned er jerndepoterne næsten tomme. En træt, bleg baby, der sover dårligt, kan også få for lidt jern. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i »Mad til små« kød eller fisk hver dag, fra barnet er 6 måneder. Er I i tvivl, så tal med jeres læge eller sundhedsplejersken.

Det hører ikke til i flasken eller i sengen

Ingen grød i flasken, intet sukker i mælken, ingen honning i det første år. Og intet måltid liggende eller i sengen, hverken grød eller flaske, fordi barnet kan få det galt i halsen, og for tændernes skyld.

Sådan forbinder HeyFini overgangskost og nat

Hvert måltid skriver I ind med ét tryk i Madrejsen, og Madpas holder styr på, hvor mange forskellige fødevarer barnet har smagt. Efter tre uger tjekker »Sammenhænge«, om natten var længere hos jer på dage med mere mad, eller ej. Så ved I, hvad der tæller for jeres baby, i stedet for at gætte.

Denne artikel erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Tal med sundhedsplejersken eller jeres egen læge om start på overgangskost, allergier og jern.

Læs også

• Tegn på, at barnet er klar til overgangskost
• Baby vågner tit om natten: Hvad er normalt, og hvad hjælper?
• Hvor meget skal baby drikke? Flaskemængde efter alder

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper grød om aftenen barnet med at sove igennem?

Ikke målbart. Studier finder højst et kvarters mere nattesøvn med overgangskost. Grød om aftenen er fint, hvis den passer til alderen, men den er ikke et sovemiddel.

Hvornår må mit barn begynde på overgangskost?

Når barnet er over 4 måneder og senest omkring 6 måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Går amningen godt, er det bedst at vente til tæt på 6 måneder. Og kun når barnet viser tegn på at være klar. Søvnen er ingen grund til at starte tidligere.

Skal jeg erstatte aftenmælken med grød?

Først når jeres baby sikkert spiser tre måltider mad om dagen, som regel omkring ottende til tiende måned. Indtil da bliver mælken om aftenen, og maden kommer før.

Kilder: EAT-studiet: Perkin et al., JAMA Pediatrics 2018; start på overgangskost og kød eller fisk hver dag fra 6 måneder: Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, Mad til små (5. udgave 2020); Sundhedsstyrelsen, Vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn (2024); ESPGHAN, Fewtrell et al. 2017; honning og spædbarnsbotulisme: Mad til små; Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR).

Hent i App Store